Agger Fælledpark

En gruppe borgere under Agger Beboerforening er efter initiativ fra netværket af unge familier i Agger i gang med et storstilet projekt, - nemlig en fælledpark i byens hjerte.

Parken bliver både en handicapvenlig legeplads og giver plads til et utal af forskellige aktiviteter og områder, hvor man kan tage ophold.

 

   

Arbejdsgruppen fortæller, at de ønsker et område, som kan samle byen om forskellige aktiviteter, arrangementer og fællesskaber.

Området kommer desuden til at indeholde en bålplads og et madpakkehus, og der bliver et grønt område med plads til en boldbane.

Man har lagt vægt på at bygge af naturlige og bæredygtige materialer.